Case # 2 Villa vendt på hovedet

Nye ejere af 70’er huset så muligheden for at udnytte den storslåede udsigt meget bedre. Derfor blev huset “vendt på hovedet”. Værelserne på første sal blev flyttet til stueetagen, og hele første salen i stedet indrettet til køkken, spise- og opholdsareal.

Eksisterende altan i gavlen på første sal, samt inddækket overdækning i gavl i stueplan  blev inddraget til beboelse.

En ny kvist på det ene hjørne “åbnede” hele den side visuelt, og muliggjorde udgang til stor altan. Med en større kvist på den anden side af huset kunne køkkenet placeres der, og pladsen udnyttes optimalt.

Nyt tag, tyndpudsning af facaden og nye vinduer fuldendte den komplette “make-over”.  

Særlig detalje: Højtplacerede hanebånd (tværbjælker på spærene) skaber en “næsten” loft til kip-fornemmelse. 

44 m2 bruttoetageareal. 

Håndværkerudgifter: Cirka 1,5 mio. kr. (2018)

Rådgiverhonorar cirka 50.000 kr.  (Skitsering og tegninger til ansøgning om byggetilladelse).

ARKINAUT Arkitekt- og byggerådgivning ApS. Yderligere info: Arkinaut.dk

Ydelser: Skitseforslag og byggetilladelse.

Byggeselskabet A/S: Detailløsninger, konstruktioner og udførelse. 

Solrød.