5 spørgsmål til eksperten: Ingeniøren
Præsentation af ingeniør Anders Faaberg
Anders Faaberg er bygningsingeniør, medstifter, partner og bestyrelsesmedlem i ingeniørfirmaet Nemingeniør, som er landsdækkende med 18 medarbejdere.Nemingeniør beskæftiger sig med projektering og design af konstruktioner, installationer og geoteknik ved alt fra nedrivning af en bærende væg til nyopførelse af 5-etagers ejendomme. Se mere på Nemingeniør.dk.
1) Hvilke konstruktioner er der typisk tale om at I som ingeniører dimensionerer og løser i form af beregninger og tegninger?
Det er meget varierende og ofte afhængigt af hvad bygherre har talt med f.eks. arkitekten om. De helt typiske konstruktioner vi ser meget af pt., er trækonstruktioner selvom der stadig også er hang til de klassiske skalmure eller blokkonstruktioner i f.eks. porebeton. Typen af konstruktion er sædvanligvis et samspil med f.eks. arkitekt, hvor vi som ingeniør har til opgave at sikre at vores bærende konstruktioner fylder mindst muligt og dermed også udgør så lidt materialespild som overhovedet muligt.
2) Hvilke konsekvenser kan det få, hvis man undlader at bruge en bygningsingeniør til beregning af de bærende konstruktioner?
Sat på spidsen kan man tale om fare for brud på konstruktioner og dermed risiko for skader på personer og inventar, hvis man ikke får beregnet konstruktionens bærende- og stabiliserende konstruktioner. Som bygningsingeniør vil jeg altid appellere til ikke at gå på kompromis med kontrol og projektering af konstruktioner. Det er bygherres sikkerhed og ro i maven at der er udført en veldokumenteret statisk rapport og et sæt tegninger for de bærende konstruktioner som den udførende håndværker kan forstå. Rent lavpraktisk, så kan man som bygherre ikke få den endelige ibrugtagningstilladelse hvis man ved færdigmelding ikke kan redegøre for at have opfyldt Bygningsreglementets kapitel 15 – Konstruktioner. Det kan opfyldes ved at fremsende et statisk projekt. Har man først fået opført sin konstruktion uden bygningsingeniøren har været inde over, så kan det være vanskeligt at få den udført efterfølgende hvor alt er lukket til og færdiggjort.
3) Hvad er efter din opfattelse årsagen til at nogle private bygherrer bygger uden at bruge en ingeniør
Der er nok tale om en kombination af, at de ikke er opmærksomme på risiciene, måske vil spare ingeniørens honorar, eller fordi de mener at håndværkerne selv er i stand til at vælge alle konstruktionstyper og -størrelser. Hvis den private bygherre har en god mavefornemmelse med sin håndværker, er det angiveligt også lettere at stole på at det kan klares uden ingeniør. Jeg hører ofte frasen ”det har jeg bygget tusindvis af gange før” og selvom det sikkert passer, så hjælper det ikke ift. din sikkerhed, forsikring og ikke mindst ibrugtagningstilladelse af byggeriet. Det er så ærgerligt at stå uden et ingeniørprojekt når man har bygget færdigt og ikke kan få de nødvendige godkendelser i sidste ende. Det sker naturligvis ofte at en privat bygherre ønsker at spare honorar til ingeniør, men i mine øjne er de fleste helt med på at det er en acceptabel ydelse ift. det samlede byggeri.
4) Til hvilke typer projekter er der lovkrav om at man som privat bygherre skal bruge ingeniør?
Hvis vi tager udgangspunkt i byggeprojekter der omhandler et enfamiliehus, så skal der laves ingeniørberegninger på bærende konstruktioner ved nyopførelse af et enfamiliehus/sommerhus, tilbygning til et eks. enfamiliehus, påbygning af en ny overetage på et eks. enfamiliehus, større ændringer i tagflader og enkelte ændringer i ydervægge. Indvendige ændringer i bærende konstruktioner kræver ikke byggetilladelse, og dermed ikke ingeniørberegninger, men det anbefaler jeg naturligvis altid at man får udarbejdet da det kræver den korrekte faglighed at arbejde med bærende konstruktioner ift. teknik og sikkerhed. Hvis man er i tvivl om ens byggeprojekt kræver byggetilladelse og medfølgende ingeniørberegninger, kan man altid kontakte den pågældende kommune og høre nærmere. Den klare anbefaling herfra er dog at hyre en ingeniør hvis man vil ændre i enhver bærende konstruktion. Så er der styr på teknik, forsikring, ansvar mm.
5) Hvilket ansvar påtager I jer som bygningsingeniør hvis I står for beregninger og dimensionering af de bærende konstruktioner?
En rådgivende ingeniør påtager sig ansvaret for korrekt dimensionering/projektering af bærende konstruktioner. Derfor skal ingeniøren også have en ansvarsforsikring som dækker ved evt. tab for bygherre ved fejlprojektering. Vi sender altid en kopi af vores ansvarsforsikringscertifikat sammen med vores tilbud. Ligeså, hvis der sker fejl pga. udførelsen, skal den udførende håndværker have en ansvarsforsikring for sit arbejde.
X) Har du en ekstra pointe eller godt råd til private husejere der skal bygge?
Få sat det rigtige hold fra start af. Vælg en håndværker du har en god mavefornemmelse med, men gå ikke på kompromis med sikkerheden. Det er et stort projekt at bygge nyt, til- eller om, så få styr på dit hold. Vælg en rådgiver som kan fortælle dig om den proces du kigger ind i, og som har erfaringen til at vejlede dig sikkert igennem. Det kan både være en arkitekt og en ingeniør, eller i bedste fald en kombination. Herudover vil jeg anbefale at få ingeniøren ud på udvalgte fagtilsyn i byggefasen. Alt for ofte spares de få timer til fagtilsyn væk, og fejl er meget dyre at gøre om i et byggeprojekt.