14) Arbejdstegningerne

Valg af materialer

At udføre arbejdstegninger betyder helt konkret, at man tager fat fra en ende af, og får styr på opbygningen af de forskellige konstruktioner og installationer, herunder fx:

• Gulvopbygning: Gulvbelægning type, undergulv, radon- og fugtsikring, isolering, kapillarbrydende lag. Og med ”gulvbelægning” menes ikke bare ”lyst trægulv”. Det skal afklares præcis hvilken type trægulv og overfladebehandling.
• Vægopbygning: Facademateriale, isolering, indvendig væg/beklædning, evt. dampspærre osv.
• Fundamenter og sokkel: Fundamentstype, isolering mod ”linjetab”, evt. omfangsdræn, fugtsikring.
• Tagopbygning: Bærende bjælker/spær, tagbelægning, ventilering, fugtsikring, isolering, dampspærre, indvendig beklædning m.v.
• Indvendige skillevægge: Gipsvægge eller fx letbeton, krav til evt. lydisolering, styrke til ophængning af reoler, vægtykkelse.
• Vinduer og yderdøre: Træ/træ eller træ/alu, profiltype, sprodser, redningsåbninger, greb, indbyggede ventiler, farver, hasper, aflåsning, børnesikring, indbrudssikring, terrassedøre evt. åbne 180 gr. m.v.
• Indvendige døre: Type, profilering, farve, lydkrav, greb, hængsler, aflåsning.
• Tagrender og –nedløb, samt regnvandsbrønde og evt. faskine eller kobling på eksisterende.
• Varmeinstallationer: Gulvvarme eller radiatorer, andre varmekilder.
• Vandinstallationer: Evt. bad/wc, køkken, valg af armaturer.
• Afløbsinstallationer: Evt. bad/wc, køkken, afløb fra vask, opvaskemaskine, gulvafløb (type?) m.v.
• Ventilationsanlæg: Udsugning fra bad/wc, emhætte, større ventilationsanlæg.
• Bad/wc: Valg af fliser, wc, håndvask, badekar, brusevæg, armaturer, skabe, belysning.
• Lofter: Gipslofter, akustikregulering, indbygget belysning.
• El-installationer: Type og farve af materiel, antal og placering af stikdåser, afbrydere, spots.
• Eksisterende bygning: Afledte eller ekstra arbejder.
• Udvendige terrænarbejder: Retablering af have, planketerrasse, ny beplantning, belysning.

Det hele tegnes og beskrives så projektets omfang og kvalitet er veldefineret. Man bygger faktisk tilbygningen i tegninger, før den skal bygges i virkeligheden.

I mange tilfælde vil det betyde præcise valg af produkter til gulv, vinduer, døre m.v.

Der er naturligvis en nedre grænse for hvad der skal afklares, og valg af søm og skruer vil ofte være overladt til håndværkerne, med mindre der er særlige ønsker og krav, eller at ingeniøren har foreskrevet særlige skruer til beslag eller vindforankring. Men fx skal der i beskrivelsen ikke bare stå ”trægulv” eller ”lyst trægulv”. Der skal stå den helt præcise type med beskrivelse af producent, gulvtype, dimensioner og overfladebehandling samt evt. krav til trinlyddæmpning, læggeretning m.v. Så ved entreprenøren præcis hvad han skal prissætte.

Mange af afklaringerne og tegningerne vil også handle om hvordan konstruktionerne sammenbygges, altså hvordan fx gulv og facade bygges sammen, eller facade og tag. Desuden vil tilbygningens præcise geometri (bredder, tykkelser, højder, åbninger i vægge m.v.) blive målsat på millimeter i tegningerne, så der er styr på, at der er plads og det hele kan lade sig gøre når først håndværkerne går i gang.

Lad din byggerådgiver foreslå det meste (især de skjulte konstruktioner)

Hovedparten af alt dette kan du med meget stor fordel overlade til din byggerådgiver, for der er ret mange specielle krav til alt muligt. For eksempel er der en del krav indenfor kapitlet ”brand” i bygningsreglementet, lige fra krav der skal sikre personer mulighed for at redde sig ud i tilfælde af brand (flugtveje og redningsåbninger), til krav til byggematerialers evne til at beskytte bærende konstruktioner mod kollaps i tilfælde af brand. Der er krav til at forebygge fugt (og dermed skimmelsvamp) i bygninger, krav til forebygge opstigende radon igennem gulvet, og krav til hvor mange stikkontakter der mindst skal være i et rum. Og meget mere.

Tag selv mere aktivt stilling til de synlige overflader og materialer

Omkring de synlige materialer og tilbygningens funktion (fx el, varme og ventilation) bør du naturligvis selv forholde dig til hvad du ønsker. At få fastlagt de endelige materialer og konstruktioner vil derfor ofte være et samarbejde mellem dig og din byggerådgiver. Hvis du på forhånd har ønsker til et konkret gulv du drømmer om, eller vandhanerne på badeværelset, kan du ligeså godt melde det ud fra starten af denne fase. Og resten vil byggerådgiveren så komme med forslag til. Husk, at byggerådgiveren netop kommer med forslag. Det er dig der beslutter.

Når du skal vælge vil det ofte ske på baggrund af en prioritering mellem forskellige parametre knyttet til de enkelte materialer:

• Udseende.
• Funktionalitet (fx nem/besværlig vedligeholdelse, automatik på højt placerede vinduer).
• Holdbarhed (hvor længe holder materialerne indtil de skal udskiftes?)
• Pris.

Husk økonomien når du vælger materialer

Det siger nok sig selv, at hvis du konsekvent vælger de dyreste materialer kan det påvirke den samlede pris ret meget. Hvis du ikke har aftalt noget særligt med din byggerådgiver i forhold til kvalitetsniveau ved indledningen af opgaven, må man formode, at vedkommende i sine prisestimater er gået ind med en form for “gennemsnitsbetragtning”. I forbindelse med de endelige materialevalg er det derfor vigtigt, at I har dialog om prisniveauet på de materialer du vælger. En god tommelfingerregel kan være, at du udser dig et par områder hvor du virkelig ønsker at skrue op for kvalitetsniveauet (fx et super lækkert og lidt smådyrt gulv), mod til gengæld at holde igen med materialepriserne andre steder.

Hvor kommer inspirationen fra?

Inspirationen til valg af materialer kan komme mange steder fra. Der er jo huse og byggematerialer overalt i det offentlige rum, og nogle gange kan idéer til materialer kommer fra et gulv man har set på en café eller loftet på et museum. Mere konkret inspiration kan komme fra besøg i byggemarkeder og forskellige producenters showrooms. Og endelig er der naturligvis boligmagasiner og internettet, med utallige muligheder for at lede efter fliser, gulve, lofter, vandhaner m.v. Når det kommer til de store valg (fx gulve) vil det dog ofte være en fordel at få mulighed for at se gulvet – eller i det mindste en mindre vareprøve på det – inden beslutningen træffes endeligt.

På Pinterest har vi samlet en masse billeder der måske kan give dig idéer til hvilke gulve, døre, vægge m.v. du skal vælge.

Tjek Tilbygning.nu’s side på Pinterest her …

Stikord til materialevalg

Tag

Hvilket tagmateriale skal tilbygningen have? Skal taget på det eksisterende hus også udskiftes og skal der efterisoleres ved den lejlighed? Skal tagrender og –nedløb også udskiftes? Skal der ovenlys i det eksisterende eller nye tag? Husk, at hvis det eksisterende tag udskiftes er du ifølge bygningsreglementet forpligtet til at udføre en såkaldt rentabilitetsberegning. Den viser hvorvidt det er økonomisk rentabelt at efterisolere, og hvis det er tilfældet, skal du efterisolere. Du kan naturligvis også efterisolere frivilligt, hvis du selv mener det er en god idé, uanset hvad rentabilitetsberegningen måtte vise.

Bemærk, at visse lokalplaner kan forbyde ”reflekterende” tagmaterialer, hvilket fx kan udelukke glaserede tagsten. I visse kommuner kræves der (af miljøhensyn) særlig tilladelse til at bruge zink eller kobber til tagbelægning eller tagrender. Tjek gerne din kommunes holdning til det, inden valget falder på netop de materialer til tag eller tagrende. I forbindelse med taget kan det tillige være en overvejelse at få monteret solceller, eller arbejde med opsamling af regnvand til genbrug i forbindelse med havevanding eller i vaskemaskinen og wc-skyl.

Gulve

Her er ”ballet” virkelig åbent for en masse overvejelser. Gulve kommer i utallige materialer og udformninger, og der skal tænkes over både udseende, holdbarhed, rengøring/pleje, økonomi, evt. forenelighed med gulvvarme etc. Selv om du måtte ønske ”trægulv” er det et område med virkelig mange valgmuligheder: Hvilken træsort, massiv eller lamelopbygget, hvilken overfladebehandling og så videre. Besøg gerne byggemarkeder eller showrooms for at se forskellige gulvtyper.

I forhold til trægulve er det vigtigt at skelne mellem principielt forskellige typer:

• Massive trægulve er, ja, massive, altså er det et homogent bræt med samme træ i hele tykkelsen.
• Lamel-gulve: Er brædder opbygget i lag, med “rigtig” træ øverst, typisk 3-4 mm slidlag.
• Laminat-gulve: Er ikke træ øverst, men et kunstprodukt designet til at ligne træ (eller mange andre mønstre).

I forhold til de to første typer af “rigtige” trægulve, følger en overvejelse om hvilken afsluttende overfladebehandling du ønsker på træet. Som regel behandles gulvet med enten lak, sæbe eller olie. Ludbehandling er ikke nogen slutbehandling, men en kemisk mellem-proces, der standser træets gulning (lysner det). Efter ludbehandling gives enten olie, lak eller sæbe – eventuelt tilsat hvide pigmenter. Kort fortalt.

I forhold til valg af gulvfliser er det blevet populært med store formater (fx 60×60 cm. eller 90×90 cm.), som ønskes lagt med så lille fuge som muligt, hvilket også kan være superflot. Problemer kan imidlertid opstå, hvis du vælger en relativt billig flise som ikke er helt lige i kanterne, eller er lidt skæv i fladen. Så kan det blive fysisk umuligt for mureren at lægge fliserne med en lille fuge. Så (også) her hænger pris og kvalitet sammen, og hvis du stiller store krav til præcision og små fuger bør du også være villig til at betale hvad kvalitetsfliser koster.

Vinduer

Også et område med en række detaljerede valg. Overvej fx vinduernes stil (Sprosser, profilering m.v.), materiale (Træ, aluminium, kunstprodukt), farver, rudetype (to-lags/tre-lags, evt. solafskærmende, evt. lyddæmpende), oplukkelige/uoplukkelige felter, evt. automatik på oplukningen, grebtype, børnesikring, særlig indbrudssikring, krav til redningsåbning og så videre. Desuden evt. særlige ønsker i forhold til solafskærmning (udvendigt udhæng/skodder, indvendige rullegardiner eller tilsvarende).

Vinduers størrelse og placering har naturligvis meget stor betydning for blandt andet arkitekturen, mulighed for udsyn, samt indeklima. Meget dybe rum kræver større vinduer for at få dagslyset helt ind bagerst i rummet (alternativt kan der suppleres med ovenlys). Men store vinduer indebærer også risiko for overophedning af rummene når (hvis) solen står lige på den pågældende facade. Så der kan udhæng eller anden form for solafskærmning overvejes. Af hensyn til luftskiftet i rummene bør vinduer leveres med indbyggede friskluftventiler i karmene. 

Beboelsesrum vil typisk have tilstrækkelig dagslys hvis glasarealet svarer til 10 % af gulvarealet (glasarealet er mindre end selve vinduesarealet på grund af karm, ramme og sprodser).

Hvis børn og siddende personer skal kunne se ud, bør brystningshøjden være (højst) 70 cm. Ellers kan brystningshøjde på 80-110 cm. også bruges. I køkken og bad/wc skal der tages højde for højden på fast inventar og sanitet (køkkenbord, håndvaskeskab, wc-cisterne). I netop bad/wc kan matteret glas i ruderne overvejes.    

I forhold til ovenlys i opholdsrum på første sal skal krav til redningsåbninger iagttages.  

Facader

Overvej valg af facademateriale og –farve i sammenhæng med tanker om det eksisterende hus. Hvordan vil det nye komme til at passe til fx de eksisterende røde eller gule mursten? De fleste murede huse kan pudses og dermed skifte farve, hvis det kommer til at passe bedre. Måske er mørtelfugerne i det gamle murværk alligevel nedslidte og trænger til omfugning. Men vær varsom, for jo ”finere” det eksisterende hus er, jo mere bør man respektere dets stil, og få det nye til at passe ind, uden at ændre på det gamle.

Typisk vil tilbygningens bærende facade blive bygget sådan:

• Træstolpekonstruktion udvendigt beklædt med træbrædder/-lister, cementplader (fx Cembrit), metalplader, teglskaller, skiffer eller lignende.
• Stenkonstruktion (mursten/gasbeton), hvor man udvendigt ser mursten, tyndpudsede mursten eller fuldpudset facade.  

Andre konstruktionsprincipper og facadematerialer kan naturligvis også forekomme, fx tilbygninger støbt i beton, opbygget af særlige byggeblokke eller tilsvarende. Der er mange muligheder. Det væsentligste må være dine ønsker til facadens udvendige udseende (under hensyntagen til økonomi og konstruktionsmæssige overvejelser). 

Døre

Overvej om eksisterende døre som skal demonteres måske kan genanvendes andetsteds i projektet, hvilken stil de nye døre skal have (fyldingsdøre, glatte døre mv.), og om nogle af dørene skal være skydedøre eller måske lydisolerende? Hvis du ønsker “nye” døre i gammel stil, kan de ofte fås i genbrugs byggemarkeder. Ligesom ved vinduer er der en række detaljerede valg omkring greb, farve og evt. aflåsning. Bemærk, at indvendige døre skal have en fri bredde på 77 cm., altså som fri passage når døren står åben. Det vil typisk betyde, at dørens udvendige karmmål skal være min. 90 cm. Bredere døre (min. 87 cm. fri passage) kan være relevante hvis rummene skal kunne bruges af personer i kørestol. Overvej også dørenes placering i væggene, i forhold til, om der skal være plads til noget bag dørene. Hvis der skal være plads til garderobeskabe bør der være mindst 70 cm. fra dør til den tilstødende væg. Reoler kan klare sig med mindre plads. Dørtrin fravælges ofte, så man ikke falder over dem, men hvis du gerne vil have en lyddæmpende dør er det svært at undvære dørtrinnet.

En flot detalje kan være at lave et lille vindue over døren (fra dørens overkarm og op til loftet), i samme bredde som døren. Det skaber en god rumlig virkning og fordeler dagslyset godt i rummene.

Indvendige vægge

Indvendige vægge opbygges typisk af mursten (teglsten eller teglblokke), gasbeton (porebetonblokke eller rumhøje elementer), Lecablokke (letklinkebeton) eller gipsplader på træ- eller stålskelet. Beton støbt på stedet i forskalling ses noget sjældnere, men kan være et råt alternativ. En del af valget handler om hvorvidt væggene er bærende eller ikke bærende. Andre overvejelser handler om det visuelle udtryk du ønsker, økonomi og funktionalitet. Har du fx særlige krav til ophængning af særligt tunge genstande (reoler) på væggene? Det er “stenvæggene” ret velegnede til. Ved gipsvægge kan der monteres en OSB- eller krydsfinerplade som første lag og så en gipsplade udenpå, så har du også der en væg der er stabil, flot og supergod at skrue ting op i. El-installationer trækkes ret nemt skjult i gipsvægge, hvor man i stenvæggene skal fræse riller til kablerne. Der er ingen specifikke regler om lydisolering af indvendige skillevægge i enfamiliehuse, men vægge bør have en vis lyddæmpende virkning. Og hvis du har særlige krav til lydisolering imellem rum bør du nævne og drøfte det nærmere med byggerådgiveren. For lyd er lidt lige som vand: den finder vej via sprækker og åbninger, så det at få dæmpet lyd imellem rum handler om andet end vægge. Det handler også om at lyden kan finde ved igennem døre, hen over loft eller under gulve. 

Ved placering af de indvendige vægge skal det iagttages, at fx gange ikke må være smallere end 1,0 m, og skal være mindst 1,3 m brede hvis der er døre i siden. 

Lofter

Lofthøjden i beboelsesrum bør være mindst 2,3 m og gerne 2,5 m. Over trapper (fx hvis der etableres ny første sal) skal der være en fri højde over trappe og repose på mindst 2,1 m. Ved skråvægge/-lofter på en første sal skal et beboelsesrum have mindst 2,3 m lofthøjde over mindst 3,5 m2 af gulvarealet for at kunne godkendes som beboelsesrum. 

Hvis der er mulighed for det kan du overveje loft til kip eller dobbelthøjt rum (kig fra stueetage helt op til loft på første sal). Det kan skabe nogle fantastiske rumlige virkninger og oplevelser i det daglige.  

Hems på en del af et loft kan også overvejes. Kravene til hems er, at man må have to hemse der ikke må være indbyrdes forbundne, og max. være 4,5 m2 hver. Større hemse tæller som selvstændige beboelsesrum og skal som følge deraf overholde krav til lofthøjde m.v., hvilket hemse ikke skal.

Hårde overflader i et rum gør det svært at genkende hvad andre siger, og kan give stressende høje lydniveauer – fx i et køkken/alrum. Overvej derfor lyddæmpende lofter (akustiklofter). Fx Fermacell Acoustic, Gyptone Quatro BIG, Troldtekt eller Moelven Acoustic listeloft, som alle også har et æstetisk aspekt i sig.  

Og hvordan med indbyggede spots? Indbyggede højttalere?

NB! Hvis du skal have opført ny første sal på et et-plans hus, eller inddrage et hidtil uudnyttet loftrum over din stueetage, skal du være opmærksom på et særligt brandkrav: Ved enfamiliehuse i en etage behøver loftet kun være det der brandmæssigt klassificeres som “Klasse K1 10 D-s2,d2” (tidligere kendt som “Klasse 2 beklædning”), hvilket fx kan være profilerede bræddelofter som mange parcelhuse har. Men når loftet bliver til en etageadskillelse med beboelse ovenpå, stiger kravet til “REI30” (tidligere kendt som “BD30”), og så er et enkelt lag profilbrædder pludselig ikke nok i sig selv. Så der bliver du nødt til at drøfte med din byggerådgiver, hvordan du får opgraderet etageadskillelsen brandmæssigt, fx ved at lægge fastholdt isolering i etagedækket. 

Hvis dit hus har kælder, og du tilføjer en ny første sal, er der også andre brandkrav du skal være opmærksom på. Fx skal kælderen så være adskilt fra stueetagen med REI60 bygningsdele (BD-60) og en dør klasse EI230-C (BD-30 dør). Især døren kan være et opmærksomhedspunkt, da mange ældre kælderdøre ikke er BD-30 døre. Det er således ikke lovligt, at have tre etager der brandmæssigt hænger sammen (en regel der ofte overses i praksis). 

Den slags dyrkes i detaljer i bøgerne “TRÆ66 Brandkrav” og “TRÆ71 Brandsikre bygningsdele”, samt naturligvis i Bygningsreglementets brandkrav og i reglementets bilag 1 om præ-accepterede løsninger i enfamiliehuse.

Disse brandkrav er blot eksempler på nogle af de ret detaljerede regler som din byggerådgiver skal hjælpe med bliver overholdt. “Men hvem kontrollerer så de regler?”, kan du måske spørge? Ja, dels skal du i forbindelse med færdigmelding af byggeriet indsende “den fornødne dokumentation” for at alle regler er overholdt – så hvis nogen kigger på dokumentationen skal det fremgå, at (også) brandkrav er overholdt. Dels er mange af reglerne skabt for at sikre byggeri der er sundt og sikkert at opholde sig i. Så det er i høj grad for din egen skyld, at reglerne skal følges. Overholdelse af brandkrav (og mange andre krav) er sund fornuft.

El

Planlæg gerne relativt detaljeret hvor mange stikkontakter (enkelt- eller dobbelt?), lampeudtag, spots, tændinger og så videre du ønsker. Desuden hvilken type materiel og farve det skal være.

Husk at der skal være strøm til fx betjening af automatiske ovenlys, til hvidevarer i nyt køkken, til el-gulvvarme, til styringen af vandbåret gulvvarme, til evt. varme bag spejlet i badeværelset så det ikke dugger, og måske også el ”gulvvarme” i dele af væggen i badeværelset så den del af væggen fungerer som håndklædetørrer. Og skriv så i beskrivelsen, at elektrikeren skal tage et møde med dig inden han går i gang og bestiller materialer. Så kan I drøfte alle detaljerne og endelige placeringer konkret på stedet, hvilket vil være en stor fordel.

Hvis du ønsker ”intelligente” el-installationer kan du finde inspiration i denne artikel fra Bolius.

Varme

I de fleste tilfælde vil gulvvarme i tilbygningen være en god idé, og man kobler det typiske på som sin egen kreds (eller flere), med nye rør trukket helt fra fyret i bryggerset, eller hvor det nu er placeret. Det skal overvejes om gulvvarmen støbes ned i beton eller ligger i varmefordelende plader lige under gulvet. Og så skal man naturligvis sikre sig, at den færdige gulvbelægning er godkendt til gulvvarme. Varmepumpe kan også overvejes.

Ventilation

Der er lovkrav om luftskifte i alle beboelsesrum. I almindelige opholdsrum klares det typisk via udluftningsventiler i de nye vinduer. Bad/wc og køkken skal have mekanisk (altså el-drevet) udsugning til det fri, typisk i form af en ventilator i badeværelset og en emhætte i køkkenet (der skal have afkast til det fri). Du kan også overveje, om det kunne være en idé med et regulært ventilationsanlæg med varmegenvinding i hele huset (især hvis husets beboere har luftvejsproblemer).

Kloak, regnvand og faskiner

I mange tilfælde vil detaljerne omkring ændringer i kloak kunne overlades til hovedentreprenørens kloakmester, men du og din byggerådgiver skal naturligvis have styr på de store linjer. Af tegningerne skal det derfor fremgå, hvilke eksisterende rør der skal nedlægges og hvor der skal være nye rør og brønde. Desuden skal det præciseres hvis og hvordan der skal etableres regnvandsbed eller vandbremse for at overholde kommunens krav til maksimal afledning af regnvand. Eventuelt overvej et regnvandsanlæg til genbrug af regnvandet.

Indbrudssikring

Overvej hvilke konkrete løsninger du ønsker i forhold til indbrudssikring, fx om vinduer og døre skal have en særlig form for indbrudssikring, eller du ønsker et egentligt tyverisikringsanlæg monteret, evt. med overvågning.

Bad/wc-rum

Her skal der virkelig træffes mange valg: Gulvfliser, vægfliser, wc, håndvask, skabe, armaturer, belysning, håndklædetørrer, kroge, el-stik og i det hele taget rummet disponering. 

Byggeteknisk er der virkelig mange detaljerede regler og krav, som du må forvente at din byggerådgiver og håndværkerne har styr på. 

Hvis du selv vil sætte dig nærmere ind i reglerne, er den helt centrale håndbog SBI-Anvisning 252 Vådrum. Der er desuden nyttig viden om vådrum hos Grundejernes Investeringsfond. 

Det er en stående debat i branchen om gulve i vådrum må være vandrette i de dele af et rum som ikke er vandbelastet. Flere mener, som jeg, at det må de ikke, og at alle gulve i et bad/wc bør have et vist fald mod gulvafløb. Hvis du vil sikre dig det, bør det indskrives direkte i udbudsbeskrivelsen. 

Der er ikke krav om vindue i bad/wc-rum, men det vil være en fordel, både for udluftning og dagslys (der er til gengæld krav til mekanisk udsugning, vindue eller ej). 

Overvej gerne at gøre plads i et bad/wc til at personer der bruger rollator eller kørestol også kan bruge rummet. 

Trapper

Der er ingen formelle krav til trappegeometri i enfamiliehuse, men en masse gode anvisninger man bør skele til, for at få en trappe der er god at gå på. “Grund” er trædefladen og “stigning” er den lodrette afstand mellem to grunde. En gammel tommelfingerregel siger, at hvis 2 stigninger + en grund = 61-63 cm. så burde trappen være god at gå på. Grunden bør ikke være mindre end 25 cm. og stigningen ikke højere end 18 cm. På spindel- og vindeltrapper kan grunden være ned til 20 cm. En intern trappe i en bolig bør ikke være smallere end 80 cm. målt mellem håndlisterne eller håndliste og væg, og kan med fordel være bredere (fx 1,0 m). Tænk over hvordan trappen skal bruges, af hvem og hvor ofte. Møbler m.v. skal jo også kunne komme op og ned igen. 

Trin bør udformes med lukkede stødtrin, så børn ikke kan komme ud for uheld på trappen, fx ved at klatre på undersiden eller falde ud igennem trinene. 

Over trapper bør som før nævnt være en fri hovedhøjde på mindst 2,1 m. Værn (rækværk) ved trapper og reposer bør have en højde på 1,2 m og være udformet så børn ikke kan klatre op ad dem eller komme i klemme nogen steder (fx mellem balustre).

Ved etablering af ny første sal er placering af trappen en helt central overvejelse – som vi så nærmere på i kapitel 6.  

Hvis du vil nørde mere med fx trappegeometri, indretning af rum, grundlæggende byggematerialer kan SBI-ANVISNING 253 “Småhuse – Indretning og funktion” anbefales. 

Malerarbejde

Kvaliteten af malerarbejde giver ofte anledning til debat ved afleveringsforretninger. En stor del af uenighederne skyldes næppe dårligt malerarbejde, men dårlig afstemning af forventninger mellem dig og entreprenøren fra starten af. Især hvis projektet omfatter delvis istandsættelse af eksisterende overflader, såsom trædøre og -paneler, er det vigtigt, at du og din rådgiver drøfter, hvilke forventninger du har til malerbehandlingen. Ofte har ældre træværk afskalninger, ridser og hakker – og der er stor forskel på om den slags bare skal males over, eller repareres først. Om malede overflader anvender man i branchen betegnelserne “dækket”, “lukket”, “glat”, “udfyldt” og “jævn” om en færdigmalet overflade. Ud fra disse kan du vælge dine krav til malerarbejdet, så du ikke står ved afleveringsforretningen og bliver skuffet. (Endvidere anvendes helt specifikke metoder når malerarbejde skal vurderes visuelt, det vender vi tilbage til i kapitel 22).

Tænk langsigtet når du vælger materialer

Materialer og løsninger der er billige i indkøb her og nu (anlægsomkostning), er måske dyre i drift. For eksempel kan et billigt trægulv måske ikke tåle så mange stød uden at få mærker, og du risikerer at skulle udskifte det efter nogle få år. Et dyrere trægulv er ofte stærkere og kan i øvrigt afslibes og efterbehandles så mærkerne forsvinder. Dermed skal det ikke udskiftes så hurtigt. Set over en periode på fx 10 eller 20 år vil materialer der er dyrere i indkøb kunne vise sig at være billigere i længden. I virkeligheden burde man i mange situationer vælge løsninger ud fra et samlet budget over både anlægs- og driftsomkostninger i en årrække fremover, i stedet for alene at lade sig styre af, hvad der er billigst i indkøb. På den måde kan det vise sig at være mere rentabelt at vælge bedre produkter og materialer, selvom det er dyrere her og nu (i branchen kaldet for ”totaløkonomiske” betragtninger).

Genbrug

Ud over selve tilbygningen omfatter dit projekt måske også ombygning af det eksisterende hus, i større eller mindre grad. Der kan være nogle eksisterende materialer der umiddelbart skal fjernes og kasseres. Men overvej gerne, om der er noget der i stedet kan genbruges. Måske kan indvendige døre bruges andre steder i huset. Eller måske kan andre mennesker få glæde af materialerne, i stedet for at de bliver smidt ud. Hvis et ældre køkken bare skal kasseres, kan du fx lave et opslag på de sociale medier om, at ”køkken kan afhentes”. Om du vil tage betaling for det må du naturligvis selv om. Men bare det at få det fjernet betyder, at du sparer entreprenøren (og dermed dig selv) for den omkostning. Plus du gør andre glade og tænker bæredygtigt.

Der kan så også være eksisterende materialer der bestemt IKKE kan genbruges, nemlig materialer med indhold af miljøskadelige stoffer, såsom PCB eller asbest. Den slags skal du håndtere på en helt speciel måde, som vi ser nærmere på i kapitel 16.

Forhold ingen kan forudse: Særpriser

Når det gælder bygningsmæssige ændringer i eksisterende bygninger kan der være tilfælde, hvor det ikke er muligt på forhånd at forudse alle kommende arbejdsopgaver. For eksempel fordi man ikke ved hvilke konstruktioner eller skader der skjuler sig under gulve eller bag vægge. Man kan så vælge at bryde vægge og gulve delvist op for at undersøge forholdene på forhånd, og dermed blive klogere på omfanget af arbejde, så det kan indskrives i beskrivelsen. Eller man man vælge at nøjes med at beskrive de dele af arbejdet som man med sikkerhed kan forudse, og så afsætte et disponibelt beløb i sit budget til resten. I projektmaterialet skal det være beskrevet præcist hvilket omfang som håndværkeren skal give en fast og bindende pris på, samt hvilket opgaver man ikke er sikker på skal udføres, men som måske kan blive aktuelle. Sidstnævnte opgaver kan man bede håndværkerne komme med en ”særpris” på i tilbudet, på baggrund af nogle præmisser – fx ”Hvis det viser sig at der skal udskiftes tre gulvbjælker af 4 m længde, hvad koster det så?”.

Når man så skriver en byggekontrakt, aftaler man alene de forudseelige aktiviteter og tilhørende byggesum, men har ”særpriserne” med som bindende priser, såfremt nogle af de særlige aktiviteter måtte blive relevante undervejs. Dermed er ”særpriserne” kendte på aftaletidspunktet, hvilket kan styrke håndværkernes motivation til at afgive konkurrencedygtige tilbud, også på særpriserne.